Med testudstyret kan Orla Nautrup, gennem firmaet Dansk Bygningsundersøgelse måle, om et nybyggeri overholder de nye krav til tæthed og med termofotografering afsløre, hvor der evt. er problemer.

Blowerdoor/tæthedsprøvning

Dansk Bygningsundersøgelse er en af de få certificerede BlowerDoor operatører i Danmark!!

Hvad er en BlowerDoor Test?

BlowerDoor er et udtryk, som kommer fra den metode der anvendes til at trykprøve/tæthedsprøve en bygning. Der monteres en ventilator (blower) i en af husets udvendige døre.

Blæseren/ventilatoren er styret af en pc, som måler trykforskellen mellem ude og inde, og dermed kan styre tryk i boligen samt hastighed på ventilatoren. Via ventilatoren trækkes luft ud af huset for at skabe undertryk i huset.

Undertrykket medfører, at luft, for at udjævne undertrykket, finder vej ind i huset via husets utætheder i klimaskærmen. Den luftmængde, som i løbet af denne proces kører gennem huset, måles og udtrykkes som et gennemsnit i liter pr. sekund pr. kvadratmeter (l/s pr. m2).

De aktuelle utætheder i et hus kan identificeres ved hjælp af røg, vindmåler eller termografering (et varmekamera, der tydeligt viser kold, indstrømmede luft ved hjælp af farver).

The Minneapolis BlowerDoor som Dansk Bygningsundersøgelse anvender, er et system hvor styringen via pc-en er sat op således, at testen følger den europæiske standard for området DS/EN 13829.
Udgiften ved en måling er hurtigt tjent hjem igen i sparede varmeudgifter og forbedret velvære.

Det er vigtigt, at eventuelle konstruktionsfejl og kuldebroer opdages i tide, da det ellers i værste fald kan medføre varige skader såsom svamp. 

Hvorfor BlowerDoor Test?

Siden den 1. april 2006 har håndværkere og entreprenører skulle forholde sig til de nye energikrav i bygningsreglementet.
Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde.

Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr. m2 ved trykprøvning med 50 pascal.

Der er flere grunde til at kravet er kommet, men det primære er ønsket om at nedsætte energiforbruget i bygninger.

Vi er i dag nået op på nogle isoleringstykkelser, hvor mere isolering kun hjælper lidt, hvis klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag) er utæt.

En tæt klimaskærm betyder for det første, at energibehovet holdes nede. For det andet er det er muligt at styre ventilationen efter behov og ikke efter, hvordan det tilfældigvis blæser den pågældende dag. Tæthed kræver en styret ventilation.

Mange er af den opfattelse at, de gamle huse var sunde at bo i, fordi de var utætte. Derfor mener de også, at det er forkert, at vi nu skal til at bygge tætte huse.

Det er muligvis sandt, at de gamle huse var sunde, men de medførte også en varmeregning som ingen i dag vil acceptere. Et tæt hus kræver selvfølgelig stadig ventilation. Ventilationsluften skal bare ikke komme igennem utætheder i klimaskærmen, men derimod gennem egnet ventilationskanaler eller ved mekanisk styret ventilationsanlæg.

Enhver ved, at træk kan virke generende. Derfor er det vigtigt at kunne regulere ventilationen. Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen.

 Der er jvf. bygningsreglementet principielt de samme regler for trækgener i boliger, som arbejdstilsynet har til kontorbygninger o.l.

Den simpleste måde at spare på varmeregningen er ved at sikre en tæt klimaskærm. Nogle få timer med effektiv tætning med tape/klæbning af dampspærren under monteringen, bevirker at utætheder reduceres med 25-50 %, hvilket erfaringsmæssigt kan give en besparelse i varmeregningen på 10-20 %.

Hvis der ydermere projekteres med fokus på, hvor og hvordan dampspærren placeres i konstruktionen, så gennembrydninger ved installationer helt undgås, kan besparelsen være endnu større. 

Kontakt os for yderligere information