Køberrådgivning

Det har desværre vist sig, at mange købere ikke stoler på at den tilstandsrapport de får forelagt ved huskøbet. Derfor er der opstået et behov for decideret køberrådgivning, som jeg selvfølgelig også foretager.

Det at købe et hus er en stor økonomisk beslutning, og det er derfor vigtigt, at du får et overblik over husets tilstand, inden du skriver under på købet.

  • Hvad betyder de forskellige punkter i tilstandsrapporten?
  • Hvad koster de at gennemføre eventuelle mangler, og hvad kræves der af fremtidig vedligeholdelse?
  • Er det muligt at bygge om eller til?

Dette overblik får du ved en købergennemgang med Orla Nautrup, som gennemgår huset sammen med dig.

Gennemgangen omfatter synlige og tilgængelige bygningsdele med udgangspunkt i tilstandsrapporten uden destruktive indgreb. Jeg forklarer og uddyber tilstandsrapporten, så du får den tekniske baggrund for at træffe beslutning om købet. Du får mulighed for at stille spørgsmål til konkrete skader og kommende vedligeholdelse.

Jeg vurderer sammen med dig mulighederne for ombygning og modernisering.

Du får mundtlige tilkendegivelser under gennemgangen, idet der normalt ikke udarbejdes en skriftlig rapport.

Ved gennemgang kan der mod timebetaling bestilles skriftlig rapport, som jeg så efterfølgende sender til dig.

Køberrådgivningen giver dig et solidt grundlag til forhandling med sælger ,og et overblik over økonomien i forbindelse med skader og den fremtidige vedligeholdelse.

En meget anvendt metode for køberrådgivning er en 2 timers gennemgang med mundtlig rapportering og kontant betaling ved fortovskanten.

Kontakt os for yderligere information